Sejlturs kalender

Skærmbillede 2018-05-05 kl. 17.14.53.png

Sejlture på slotssøen⛵️

I løbet af sæsonen har vi arrangeret sejlture med den lille færge på slotssøen kun for vores campister. Datoerne for disse kan ses i kalenderen ovenover. De fleste af turerne starter kl. 17:15, enkelte har dog andet startstidspunkt. I løbet af turen fortæller skipper gerne historier om slottet.

 

Solnedgangsture med musik ⛵️ ☀️

Vores lokale sanger Benjamin Demsitz vil underholde med lidt visesang og guitarspil tilpasset til solnedgangsturerne. Samtidig fortæller skipperen historiske historier om slottet. Vi giver et glas på turen.

Begrænset antal pladser. Tilmelding og betaling senest samme dag kl. 18:00.

Pris kr. 70,- per person

Turen tager omkring 60 min.

 

Arrangements kalender

Fredag d. 11 Maj

Den årlige Kristi Himmelfarts hygge

Traditionen tro holder vi en lille hyggefest fredag d. 11. Maj. Vi har i år bestilt en kvalitetspølsevogn med lidt forskelligt hotdogs og bøfsandwich. Dertil kommer lidt lækkert salat. Pølsevognen er ad libitum. I år byder vi velkommen til Fullmoon Partyband der vil underholde med lidt lækker musik. Arrangementet varer fra kl. 18- til ca. 22. Pris per person kr. 160,- (børn indtil 12 år kr. 100,-)

 

Lørdag d. 19 Maj

Den årlige Pinsefest

Igen i år holder vi en lille Pinsefest lørdag. I år lyder menuen på en buffet med: kalvefilet, Glaseret skinke, frikadeller, 2 slags kartofler, bl.a. kold kartoffelsalat m/ krydderurter m.m. 3 slags dejlige salater, brød og smør. Vi vil i år byde velkommen til bandet Human Sound med Anders på trommer, John på Keyboard og Vokal og John på Bas. Arrangementet vare fra kl. 18:00 til ca. 22:30.

Pris kun kr. 240,- (100,- for børn 4-12 år).

Tilmelding og betaling: senest fredag kl. 18:00.

 

Fredag d. 1 Juni

Den Kongelige Livgardes Tambourkorps

Som en del af Hillerød Byfest der løber af stablen 1-3 Juni vil Den Kongelige Livgarde ende deres optog gennem byen på Hillerød Camping og dermed give et lille nummer.

 

Mandag d. 11 Juni

Hillerød Rockkor

Traditionen tro holder Hillerød Rockkor deres sommerafslutning på pladsen. De byder derfor på en skøn rockkors koncert med en masse lækkert musik - nyt som gammelt.

 

Lørdag d. 23 Juni

Sankt Hans hygge

Mere info følger.